En timebank er et socialt udvekslingssystem – ofte organiseret som en medlemsforening. Det er et redskab, der kan bruges til at få bragt mennesker sammen og hjælpe hinanden. Deltagerne ”deponerer” deres tid i banken ved at yde praktisk hjælp og støtte til andre. De kan derpå benytte sig af den deponerede tid, når de selv har brug for assistance. Alle deltagernes tid har den samme værdi, og en administrator af timebanken holder folk i kontakt med hinanden og holder regnskab. Folk hjælper hinanden med alt lige fra at foretage telefonopkald til at spise sammen og tilbyde transport til indkøb – alt hvad der fører deltagerne sammen.
Timebanken opstod i USA i midten af 1980’erne, da borgerretsadvokaten Edgar Cahn iværksatte det første Time Dollars projekt. Der er nu over 250 projekter i USA, som involverer tusindvis af mennesker i alle aldre i et bredt spektre af lokalsamfund.
Give tid Timebanker måler og værdifastsætter de forskellige former for hjælp, vi kan give hinanden. Alle bliver både givere og modtagere i en timebank. Deltagerne kan bruge den opsparede tid til at ”købe” værdifuld hjælp og støtte, når og hvor de behøver det.
Der er mange måder for deltagerne for at tilbyde deres tid, og det er altid sjovt… F.eks. hjælp når man har brug for det; hjælp med børnene; ture; opgaveløsning; danne venskaber; købe ind; nye bedsteforældre; snakke over telefonen; give mulighed for at slappe af; opnå nye kompetencer; håndarbejde; tage en tur i parken; madlavning; lære ens naboer at kende.
Hvilke former for kompetencer kan udveksles igennem en timebank?
Timebankerne kan:
a) Imødekomme lokale behov
b) Udvikle kompetencer og ressourcer i lokalsamfundet
c) Opbygge netværk mellem mennesker og organisationer til gavn for lokalsamfundet
d) Katalysere aktiviteter i lokalsamfundet
a) Imødekomme lokale behov
Timebanker måler og værdifastsætter ligeligt en omfattende mængde af kompetencer, som mennesker og organisationer har tilfælles. Disse er ofte kompetencer, som undervurderes i vores samfund, og som ikke værdifastsættes i markedsøkonomien. Det kan f.eks. være:
- En hjælpende hånd når det er påkrævet
- En øvelsesledsager
- Havepasning
- Indkøbsture
- At male og dekorere
- At lytte
- Lufte hund
- Udvise velvilje
- Håndarbejde
- Sport
- Musik
Markedsøkonomien tilvejebringer få af disse services. De har dog stor betydning for folks livskvalitet. En timebank belønner mennesker for den tid, de bruger på at deltage i disse aktiviteter og giver andre mennesker incitament til at gøre det samme. Den anerkender og belønner den tid, de bruger på at styrke lokalsamfundet. Idet timebanker hovedsageligt oprettes i socialt og økonomisk dårligt stillede områder, giver de dem, der mest har brug for det, mulighed for at få assistance og services og at udveksle deres egne kompetencer.
b) Udvikle kompetencer og ressourcer i lokalsamfundet
En timebank kan også tilvejebringe services som har mere kvantitative fordele, og som sammenfører mangfoldigheden i lokalsamfundet. Det kan f.eks. være:
- Praktisering af et nyt sprog gennem samtale
- Lære nye kompetencer
- Undervise i noget der bringer én glæde
- Opbygge sociale netværk gennem sammenkomster
- Organisere arrangementer i lokalsamfundet
- Lære om IT og computere
- Arbejde i lokale organisationer
- Job-kompetencer så som brevskrivning og deltage i interviews
På denne måde kan en timebank skabe et kontinuum fra den blødere tillidsopbygning til hårdere lærings- og beskæftigelsesrelaterede fordele. Timebanken bringer desuden grupper sammen, som normalt ikke blandes, så som unge og ældre mennesker, eller flygtninge og borgere, der har boet i et lokalområde igennem lang tid. Gennem gensidig forståelse nedbrydes barrierer imellem disse grupper.
c) Opbygge netværk mellem mennesker og organisationer til gavn for lokalsamfundet
Organisationer deltager også i timebanker. De bruger en timebank til:
- Brochureuddeling
- Assistance med kort varsel
- Administrativ hjælp
- Skabe netværk med andre organisationer ved begivenheder
- Delt ressourceanvendelse så som computere og kopimaskiner
- Finansiel (og anden) rådgivning fra andre organisationer
- Mødested
- Videreuddannelsesressourcer
- Få foretaget reparationer eller simple indretning af lokaler
- Udbringning af varer
For mange organisationer er timebanken også et redskab, hvormed de kan udvikle en positiv profil med lokale borgere. De kan gøre dette ved at tilbyde incitamenter for deltagerne i en timebank igennem et discount ved erhvervelse af varer eller adgang til sportsfaciliteter i mindre travle perioder. Lokale myndigheder har tilbudt fritidskort. Varer udveksles dog generelt ikke med tid, man har til gode. Fordele for enkeltpersoner er belønning for at være deltagere i lokalsamfundets aktiviteter igennem timebanken.
d) Katalysere aktiviteter i lokalsamfundet
En timebank kan have sin egen konto i TimeKeeper programmet, som timebanker benytter til at holde regnskab og håndtere udvekslinger. Timebankens egen konto kan afholde arrangementer i lokalsamfundet eller give fordele til dem, der ikke selv har tid til gode i timebanken. Timebanken giver deltagere tid til gode, som fratrækkes timebankens egen konto efter det tidsforbrug, de har haft med en bestemt aktivitet. Timebankens arrangementer i lokalsamfundet kan f.eks. være:
- Afholde julefester for lokale børn
- Nabotransport
- Catering ved specielle begivenheder
- Sportsaktiviteter
Folk donerer ofte den tid, de har til gode til timebankkontoen (eller til nogle andre), hvis de ikke selv har behov for assistance. Omsætningen i timebankens egen konto er et mål for størrelsen af det bidrag, timebanken har givet til lokalsamfundet (I dette eksempel er et underskud i opsparet tid (tid til gode) et godt tegn, da det er udtryk for omfattende aktivitet i lokalsamfundet).
Hvem involveres i en timebank? Alle og enhver. En timebank er åben for alle aldersgrupper, etniske grupper og kulturer. En timebank har rent faktisk brug for stor mangfoldighed blandt deltagerne, så der er et bredt spekter af kompetencer, der udbydes og efterspørges. Hvis der ikke er betydelig diversitet blandt deltagerne, vil de ikke være i stand til at få den hjælp, de har brug for, og de vil heller ikke kunne bidrage med deres kompetencer til at hjælpe andre.
Hvorfor have en timebank?
”Markedsøkonomier værdsætter det, der er knaphed på – ikke det egentlige arbejde i et samfund, som er omsorg, kærlighed, at være en borger, en nabo og et menneske”
(Edgar Cahn)
I markedsøkonomien er penge drivkraften for transaktioner, og så er der økonomien udenfor markedet, som vi ikke betragter som et økonomisk system – vores hjælpenetværk i form af familie, venner, naboer og lokalsamfund.
”Hvor meget tror du det ville koste til markedsværdi at optræne de administrerende direktører i de 100 største virksomheder i toiletbrug?” (Robert Putnam)
Som det fremgår, afhænger markedsøkonomien af en velfungerende økonomi udenfor markedet – Vi har alle brug for hjælp fra familie og venner. Vi tager det for givet, at økonomien udenfor markedet altid vil være der, derfor har vi en tendens til at undervurdere betydningen deraf.
Vi bemærker, når ting går galt med økonomien udenfor markedet: social isolation, dårligt vedligeholdte huse, kriminalitet, dårligt helbred, ingen fællesskabsfølelse i lokalsamfundet – det er blot nogle af de symptomer, man kan identificere i områder med dårlige sociale forbindelser.
Man kan se på et område, der oplever nedgang, som en krop med svækket immunsystem. Beskyttelsen, der holder kroppen sammen; familie, venner, naboer og lokalsamfundet, falder fra hinanden. Det er i færd med at miste dets forbindelser. Kroppen har brug for at være i form og i god stand for at kunne fungere og vokse.
Hvad, vi har brug for at gøre, er at styrke områdets immunsystem ved at få folk til at samles og udvikle gensidige venskaber og støtte.
En timebank kan være et middel til at styrke lokalsamfund og hjælpe dem med at vokse.
En timebank er et middel til at styrke økonomien udenfor markedet.
Timebankens kerneværdier
- Social kapital: En timebank binder mennesker og organisationer sammen til gensidig gavn. Den giver en måde for mennesker at hjælpe sig selv, hinanden og deres lokalsamfund.
- ”Vi kan”: Timebanken værdifastsætter menneskers bidrag og anerkender, at alle har noget at tilbyde. Med timebanken er det ikke ”jeg kan ikke” men ”ja, vi kan”.
- Lighed: Timebanken bruger en valuta; tid (en time = en time til gode), som er ens for alle.
- Gensidighed: Alle er både givere og modtagere. Timebanken fungerer efter et to-vejs princip, ej et et-vejs princip.
Fordele ved og anvendelse af timebanker
En timebank kan hjælpe med at:
- Bringe mennesker sammen i en ånd af lighed
- Værdifastsætte og holde regnskab over bidrag til lokalsamfundet
- Opbygge individers selvtillid og kompetencer
- Opbygge organisatorisk kapacitet
- Opbygge netværk og viden i lokalsamfund
- Få ting gjort som ellers ikke ville være blevet gjort
- Virke til øget deltagelse i lokalsamfund
Mere om timebank ideen:
Se John Snows interview med grundlæggeren af timebanksystemet Edgar Cahn: klik her!
Se Edgar Cahns foredrag “Belive in People” 19.2. 2010 på TEDx : Klik her!
Bøger:
No more throw away people : The Co-Production Imperative
Edgar S. Cahn
Essential Books, Washigton, 2000
Time Dollars: The New Currency that Enables Americans to Turn Their Hidden Resource-Time-into Personal Security & Community Renewal
Edgar S. Cahn, Jonathan Rowe
Rodale Press 1992
Your Money or Your Life: Time for Both
Martin Simon
Freedom Favours, oktober 2010
ISBN 9780956655608
Køb bogen her
