Timerepublik er verdens første globale timebank. Gennem Timerepublik får medlemmerne mulighed for at udveksle kunnen og ydelser med andre over hele verden. Principperne er de samme som i en almindelig timebank.
Timerepublik sigter således også mod at opbygge et socialt netværk, hvor man kan udveksle ens talent med andre. Ikke for en betaling i penge men i tid (i timer). På den måde ønsker Timerepublik at øge og forbedre det talent, som alle mennesker har, og samtidig skabe en platform, der gøre det muligt at udveksle det talent med lokalsamfundet og, som noget nyt for timebanker, også med resten af verden.
Når alt kommer til alt betyder “talent” jo blot, at man har en naturlig egenskab til at gøre en bestemt ting godt.
I Timerepublik kan medlemmerne altså tilbyde det de er gode til til andre medlemmer, og som betaling kan man modtage tjenester og ydelser fra timebankens andre medlemmer.
Teknologien og menneskers tillid og tro på ideen giver mulighed for at skabe dette forum, hvor man kan lede efter mennesker med en speciel kunnen eller kompetence, som man netop står og har brug for. Det kan f.eks. være hjælp til at finde en bestemt bog, købe en kjole, skaffe billetter til koncerter, oversætte tekster til et fremmed sprog og meget andet.
Alle kender fornemmelsen af, at man ofte hjælper sine venner, men når man selv har brug for hjælp kan det være svært at finde nogen der kan hjælpe. Gennem Timerepublik har man få adgang til et langt større netværk, og man kan “købe” ydelser for det tilgodehavende man har samlet på sin konto.
Timerepublik giver også mulighed for at man kan hjælpe almennyttige organisationer. Man bliver belønnet med “priser” (Awards), som vises på ens profil, hvis man har hjulpet i en god sags tjeneste.
Timerepubliks har foreløbig oprettet platformen som en betaversion, og her kan alle kan være med, og oprette en konto.
Her kan man også se en lille introduktionsfilm om Timerepublik.
Det kræves dog at man refererer fem venner eller bekendte til Timerepublik, før man kan få fuld adgang til protalen.
Læs mere på Timerepubliks hjemmeside: Klik her!
Der findes også en facebookgruppe man kan melde sig til, hvis man vil følge med i udviklingen af TIMEREPUBLIK: Klik her!