Integrationsministeriet støtter timebank

Timebankprojektet i Urbanområdet har søgt om støtte til projektet i Integrationsministeriets pulje “Byer for alle”. Puljen er tiltænkt en helhedsorienteret indsats for at forbedre beskæftigelsen og den lokale velfærd i udsatte by- og boligområder.

Den 1. juli har Integrationsministeriet meddelt at ministeriet er indstillet på at yde støtte på 600.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Det er en forudsætning for ministeriets tilsagnet, at Timebankprojektet opnår en godkendelse i form af en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet og fra Århus Kommunes Skatteforvaltning om, at projektet ikke indeholder problemer i forhold til skattelovgivningen.

Ligningsrådet afgiver sin bindende forhåndsbesked umiddelbart efter timebankprojektets fremmøde for Rådet d. 16. august 2005.

Integrationsministeriets støtte er en stor anerkendelse af timebanktideen, og med den er projektets realisering kommet et stort skridt nærmere.

Timebankprojektet i Urbanområdet er indtil d. 1. november 2005 igang med et forprojekt, der er financieret af Århus Kommune og Urbanprogrammet.

Forprojektet skal danne basis for hovedprojektet, det egentlige timebankprojekt på 18 måneder. Det skal efter planen starte d. 1. november 2005, under forudsætning af at de skattemæssige problemer for projektet kan afklares og den fornødne financiering kan tilvejebringes.

Comments are closed.